Sales workflow banner 1540908225

Jacob Bellens i Kulturmaskinen

Kulturmaskinen, Store sal

lørdag den 10. november 2018, kl. 21:00

Intimkoncert med akustisk trio

Læs mere

Glæd dig til en intim og stemningsfuld siddekoncert, når den karismatiske sanger og sangskriver Jacob Bellens gæster Kulturmaskinen, lørdag d. 10. nov. med akustisk trio bestående af cello, bas og klaver.
Koncerten kommer i forlængelse af Bellens’ seneste udgivelse Trail Of Intuition. 

Fans af Jacob Bellens vil vide, hvordan den ydmyge og gådefulde kunstners musik og lyrik har en evne til at kravle ind under huden og efterlade lytteren bevæget og tørstende efter mere. Nu annoncerer Bellens, som bl.a. er kendt fra Murder og I Got You On Tape, at han i efteråret spiller en række fortrinsvis akustiske koncerter med cello, bas og klaver på scenen. 

Her kan publikum glæde sig til nogle særlige koncertoplevelser, hvor Jacob Bellens spiller udvalgte sange fra sin lange musikalske karriere samt giver en forsmag på nyt uprøvet materiale udvalgt til lejligheden. Han siger selv: 

”Jeg glæder mig til at spille disse koncerter, da jeg i noget tid har haft lyst til at prøve denne sammensætning af instrumenter af. Til koncerterne vil jeg udvælge og sammensætte en pulje sange, der passer til udtrykket.”

Jacob Bellens udgav sit fjerde soloalbum Trail Of Intuition i marts med singlerne One Of A Kind, Renegade og Trail Of Intuition. Jacob Bellens har udgivet albums i forskellige konstellationer siden 2004, herunder 3 albums med duoen Murder, 4 albums som forsanger i I Got You On Tape samt 4 soloplader: The Daisy Age (2012), My Convictions (2014), Polyester Skin (2016) og senest Trail Of Intuition (2018). Af anmelderne bliver han betegnet som “…en af de helt særlige og vigtige figurer i det danske musikmiljø"(Information), og hans stemme, fraseringer og sangskrivning er "... et kapitel for sig" (Politiken).

Oplev den ydmyge og gådefulde kunstners musik og lyrik i selskab med cello, bas og klaver i Kulturmaskinen, lørdag d. 10. nov.


Se mere på Facebook

 


Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All