Termansens

Ole Kock Hansen/ Jeppe Smith-Olsen duo

Termansens

torsdag den 7. november 2019, kl. 20:00

Ole Kock Hansen / Jeppe Smith-Olsen Duo: Duoen har fundet sammen i fælles begejstring for Oscar Peterson og NHØP. Programmet vil bestå af Danske Salmer (jazzkoraler),spirituels, Standards samt Danske Folkemelodier.


Læs mere
Ole Kock Hansen: Pianist, komponist, arrangør og orkesterleder. Er en højt skattet jazzpianist med en stærk rytmisk feeling og en fornem harmonisans. Han er desuden en fremragende arrangør med et bredt virke, der går lige fra iscenesættelse af saftig bigband-musik (inspireret af bl.a. Thad Jones og Ray Pitts) til sofistikerede arrangementer af folkeviser eller stykker for pigekor eller strygere. Folkeviser med fantasi. Ole Kock Hansen voksede op på Midtsjælland tæt på barndomsvennen Niels-Henning Ørsted Pedersen (NHØP). De bevarede et livslangt venskab og har samarbejdet i utallige projekter. Kock Hansen er sammen med NHØP den musiker, der stærkest har formået at indflette den danske og nordiske folkevise- og sangtradition i jazzsammenhæng. Det har han gjort med overraskende fantasi og en elegant fornemmelse for traditionernes særpræg. Hele spektret. I slutningen af 1960erne var han medlem først af Radiojazzgruppen og dernæst DR Big Band, som han i tre årtier samarbejdede med og i perioder både skrev til og var chefdirigent for.Har spillet med en bred vifte af danske jazzmusikere bl.a. Finn Savery, Erling Kroner, Finn Ziegler, Bjarne Rostvold, Jesper Thilo, Bo Stief, Etta Cameron, Ulla Henningsen og Bobo Moreno. Han har virket som akkompagnatør for udenlandske musikere bl.a. Ben Webster, Dexter Gordon, Thad Jones, Lee Konitz og Warne Marsh. I 1993 var han arrangør for Tommy Flanagans Jazzpar-gruppe. Har desuden virket som underviser bl.a. på Rytmisk Musikkonservatorium i København, og han har udgivet nodebøger. Han blev valgt som Årets jazzmusiker i 1975 og modtog Ben Webster Prisen i 1986. Jeppe Smith-Olsen, kontrabas: født i Svendborg 1959, uddannet på Vestjysk Musikkonservatorium hos Finn Hansen og Niels-Henning Ørsted Pedersen. JSO er inspireret af den gamle bastradition så som: Ray Brown, Paul Chambers, Oscar Pettiford og NHØP.Har indspillet / spillet med folk som: Willy Egmose, Jesper Thilo, Finn Ziegler, Daimi, Kim Sjøgren, Putte Wickman,Ole Kock Hansen og Anker Buch.

DKK 200,00 + Billetgebyr (DKK 4,75)
Tilbage

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All