Roskilde Bibliotekerne

Klassikerdagen: Steen Steensen Blicher

Roskilde Bibliotek

torsdag den 20. september 2018, kl. 19:30 - 21:30

Vi fejrer den dygtige forfatter med taler, oplæsning og musik

Læs mere

Der står Klassikerdagen i kalenderen torsdag 20. september, når Roskilde Bibliotek fejrer Steen Steensen Blichers forfatterskab fra kl. 19:30-21:30

Steen Steensen Blicher (1782-1848) er anerkendt for at have skrevet nogle af dansk litteraturs bedste noveller.
Den jyske forfatter skrev prosa til de jævne folk, og var ikke en del af det samtidige guldalder-miljø omkring Johan Ludvig Heiberg i København med digtere som H.C. Andersen, Adam Oehlenschläger, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard.
Klassikerdagen peger på Blicher i år, og det bliver fejret behørigt på Roskilde Bibliotek.

Aftenens program:
Rektor Henrik Ljungberg holder oplæg om Blicher.
Formanden Blicher-selskabet, der i øvrigt holder til i Roskilde.
Erik Harbo fortæller om Blicher-Selskabets nye novellesamling Ak! hvor forandret! og 17 andre noveller. Skuespiller Paul Hüttel læser udvalgte passager af Blichers noveller.
Undervejs er der sang og musik ved Bente Harbo.
Deltagerne kan købe novellesamlingen med rabat på dagen.

Det hele bliver arrangeret i samarbejde med Roskilde Folkeuniversitet og Blicher-Selskabet, der i øvrigt holder til i Roskilde.       

Klassikerdagen er stiftet af Samrådet for de Litterære Selskaber og Danmarks Biblioteksforening. De står sammen med Det Kongelige Bibliotek og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab bag Klassikerdagen.

Litteratursiden.dk skriver blandt andet om Steen Steensen Blicher
”St. St Blicher indskrev den jyske dialekt i litteraturen og satte fokus på menneskers konflikter og tragedier med sin indlevelse og særlige fortælletekniske stil. Blicher er årets klassiker i 2018, og han kan stadig overraske sin læser.”

Brudstykker af en landsbydegns dagbog har ry for at være en af Blichers hovedværker. Blichers stil bliver kaldt poetisk realisme. Han skrev i øvrigt også god lyrik.
Trækfuglene fra 1838 har ry for at være hans bedste digtsamling. I den bruger han 30 fuglestemmer som billede på mennesket og dets vilkår og efterligner lyd- og rytme af fuglestemmerne. Det greb gjorde ham vidst ret moderne på den tid.

Litteratursiden.dk skriver også om ham:
”Blicher skrev et stort antal noveller. Novellen har i sin korthed en form, der var lettere at sælge til blade og tidsskrifter, og han havde mange munde at mætte. Mange af novellerne er underholdning uden særlig litterær værdi. Men nogle af dem er fremragende og har opnået fortjent klassikerstatus, bl. a. Hosekræmmeren (1829) og Præsten i Vejlbye (1829)”.
Det der med de mange munde, handler om, at Steen Steensen Blicher havde syv børn at tage sig af og kort fortalt var han og familien hele hans voksne liv godt og grundigt på hælene økonomisk, så han har måtte finde næring i samtidens anerkendelse af hans forfatterskab til at holde sig gående.

Klassikerdagen
http://www.klassikerdagen.dk/

http://blicherselskabet.dk/
Blicher-selskabet fortæller om Steen Steensen Blicher: http://blicherselskabet.dk/?cat=14

Bibliotekernes litteratursiden.dk fortæller om Blicher:
https://litteratursiden.dk/forfattere/steen-steensen-blicher

Du kan købe novellesamlingen med rabat på dagen.
Arrangeret i samarbejde med Roskilde Folkeuniversitet og Blicher-Selskabet.

Torsdag d. 20. september kl. 19.30-21.30
Sted:
Scenen på Roskilde Bibliotek.

Pris: 50 kr.

Køb billet på roskildebib.dk/Detsker eller biblioteket


DKK 50,00

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All