Sales workflow banner 1433749657

Mød forfatteren Mich Vraa

Frederiksværk Bibliotek

mandag den 13. november 2017, kl. 19:00

Mich Vraa har skrevet en spændende og tankevækkende historie om dengang Danmark handlede med slaver

Læs mere

2017 er 100-året for salget af de dansk-vestindiske øer.

Det er en barsk omgang, som Halsnæs Bibliotekernes to DR romanklubber har læst dette forår. Mich Vraa har oversat mere end et tusind titler siden sidst i 1980'erne. I øjeblikket er han imidlertid mest optaget af HAABET-trilogien. Første bind, HAABET, udkom i august 2016 og er nomineret til en række litterære priser. Bind 2 har Peter von Scholten som hovedperson og er netop udkommet. Læs en anmeldelse af bind 2, Peters Kærlighed, på Litteratursiden og reservér bogen her.

Hør ham fortælle om romanseriens tilblivelse og om de tilfældigheder der affødte den. Haabet skildrer slavehandelen i al dens gru. Den foregår i årene 1787 til 1825 – altså både før og efter at slavehandlen forbydes. Men en af pointerne er netop, at handlen fortsatte trods forbuddet. Der var også masser af danske slavetransporter efter 1803. De sejlede blot i det skjulte og til andre øer,« siger forfatteren. Der bliver ikke lagt fingre imellem i bogens beskrivelser af forholdene på slaveskibet eller i plantagen, hvor hårde afstraffelsesmetoder som pisk og indespærring i et lille jernbur kommer i brug. »Jeg har faktisk hele tiden været nødt til at nedtone grusomhederne, fordi de var så forfærdelige, siger Mich Vraa. Inspirationen til formen er hentet fra John Williams brevroman Augustus, som Mich Vraa oversatte for et års tid siden. »Jeg synes, at det var helt genialt, at skønlitteratur om romertiden kunne virke så autentisk. Så derfor fik jeg ideen, at min egen bog skulle laves på samme måde. Så ham står jeg i kæmpe gæld til.«

Få meget mere at vide om den historiske baggrund: slaveriet på de Danske Vestindiske Øer.

Foredraget indgår i temasamarbejdet Historier om Danmark, og Industrimuseet i Halsnæs supplerer med kendt historisk viden om destruktionsteknologien med base i Frederiksværk. Datidens  handelsskibe sejlede under ekskorte af flåden, som var udrustet med krudt og kanoner her fra byen.

Billede taget af Simon Nørlev Nyberg


Arrangementet er ikke åbent
Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Hvis du allerede har købt billet, så kan du få gensendt dine billetter her.