Sales workflow banner 1537354175

Café Litnet: Mød Amalie Langballe og Anders Vægter Nielsen

Studenterhus Odense

onsdag den 13. november 2019, kl. 19:00

Så er det tid til endnu en Café Litnet, hvor to fynske forfattere præsenteres. Denne gang kan du møde Amalie Langballe og Anders Vægter Nielsen


Læs mere

Når Café Litnet den 13. november igen slår dørene op og præsenterer to fynske forfattere, kan du møde Amalie Langballe og Anders Vægter Nielsen.

Aftenens program

  • Amalie Langballe er født i 1992, opvokset i Stenstrup ved Svendborg, men bor nu i København. Har i halvandet år læst litteraturvidenskab. Hun er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus. Arbejder som freelancejournalist og ghostwriter for forlaget People’s Press. Hun debuterede som forfatter i marts 2019 med romanen „Forsvindingsnumre”, der handler om Agnes, der har mistet sin mor, og som generelt har svært ved at holde fast på ting – også i virkeligheden.
    Den handler om meget andet end sorg og at blive forladt, men det er sorgen, der er bogens allerbedste kort.

    Amalie vil i aften læse op og fortælle mere om sit forfatterskab, ligesom der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.
     
  • Pause kl. ca. 19.45-20.10. Vi sætter nogle bøger af forfatterne på højkant og udlodder dem til de fremmødte medlemmer af Litnet.
    Bøgerne er sponsoreret af forlagene Lindhardt & Ringhof og Jensen og Dalgaard
     
  • Anders Vægter Nielsen er født i 1963 i Maribo, men bor i Odense. Han historiker, journalist og forfatter med en del værker bag sig i forskellige genrer så som lyrik, kortprosa og skønlitteratur. Hans seneste værk er romanen „1533. Et drab og en rejse”, som udkom i 2018. Omdrejningspunktet i bogen er en begivenhed fra den lollandske historie, som forfatteren altid har holdt af, nemlig de dramatiske begivenheder bag Skalkekorset i Frejlev, da lokale bønder kort før reformationen dræbte Aalholm-ridefogeden.

    Denne aften vil Anders læse op og fortælle om sit forfatterskab. Der bliver også mulighed for at stille spørgsmål til Anders.

    Læs mere om Anders Vægter Nielsen på Odensebib.dk


Samarbejde
Arrangementet er et samarbejde mellem Litnet og Odense Biblioteker og Borgerservice.

Støtte
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond. 

Tid og sted
Onsdag den 13. november 2019 kl. 19.00 Studenterhus Odense, Amfipladsen 6, Odense C. 

Billetpris
Der er gratis adgang for medlemmer af Litnet, men alle der interesserer sig for god litteratur og gerne vil møde ligesindede, er meget velkomne mod en entréafgift på 50 kr.

Medlemmer af bibliotekernes arrangementsklub Nysgerrig Fyn betaler en entréafgift på 30 kr. (husk medlemskort).

Forfriskninger kan købes i baren.


Fotokreditering
Anders Vægter Nielsen: Kreditering Kirstine Mengel.
Amalie Langballe: Kreditering Kasper Månsson.


DKK 50,00 + Billetgebyr (DKK 4,75)
DKK 30,00 + Billetgebyr (DKK 4,75) Medlemskort vises sammen med billetten
Kræver medlemsskab af Litnet

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All