Olsens

Thorbjørn Risager Trio. Middag og intimkoncert

Hos Olsens

lørdag den 23. juni 2018, kl. 17:30

Helstegt pattegris med lækkert tilbehør og dessert. Thorbjørn Risager Trio, bål og after-party.

Læs mere
Thorbjørn Risager (guitar + vokal) og Emil Balsgaard (keyboard) spillede svedig blues/soul /rock hos os ved midsommer sidste år. Det var en stor succes - Derfor har vi inviteret de to herrer igen. Og med sig denne gang har de Jarno Varsted på mundharpe - Læs mere om de tre fantastiske musikere nedenfor. Aftenens traktement vil bestå af helstegt pattegris og andet grill-guf med lækkert tilbehør og dessert. Det er vores lokale super-griller Niels Hansen, som er hovedansvarlig for aftenens middag. Der vil være masser af vegetarvenlig kost. Program: Kl 17.30: Dørene og baren åbner. Kl 18-20: Fællesspisning og samvær. Kl 20-22: Koncert. Kl 22-?: Sankt Hans bål og afterparty.. Billetprisen omfatter velkomstdrink, middag, koncert og bålhygge mm. Drikkevarer udover vand kan tilkøbes til priser pænt under dem du finder på andre restaurationer. Lidt mere om musikerne: Thorbjørn Risager og hans orkester oplever stor succes for tiden. Turnerer intensivt i Tyskland, England og Sverige mm. med nyt Album i bagagen og med bl.a. 2 DMA-statuetter for bedste bluesudgivelse i 2013 og 2014 samt stor tysk kritikerpris fra 2016 til spektakulært tv show med Thorbjørn Risager & The Black Tornado i landsdækkende tysk TV. I får nu muligheden for at opleve Thorbjørn Risager til en koncert under mere intime omstændigheder, nemlig i trio-format. Med sig har han sin faste makker Emil Balsgaard, der anses for at være landets fornemmeste repræsentant indenfor boogie-piano stilen og Jarno Varsted, der er kendt som en af landets dygtigste mundharpespillere, som tidligere har spillet med Thorbjørn Risager i bandet Blue Magic. De senere år har Jarno spillet med blandt andre Sandmen og Loveshop. Sammen med Risagers konge-vokal og guitar leverer de et uimodståeligt swingende groove når de fortolker gamle blues- og New Orleans klassikere, krydret med et udvalg af Risagers egne soul/blues kompositioner.

DKK 400,00 + Billetgebyr (DKK 3,50)

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All