Sales workflow banner 1459927143

Aphyxion

NygadeHuset

fredag den 13. september 2019, kl. 20:00

Metal-bandet APHYXION , har spillet på festivaller, været opvarmnings-band til Metallica og af Metal Hammer udråbt til frelserne af melodisk dødsmetal.
Dør & bar åbner kl. 19.00



Læs mere

APHYXION er tilbage – og de flytter grænserne for deres lyd endnu en gang!

Selvom det ikke er mange år siden, at det unge band blev udnævnt til ”the saviours of melodic death metal” af verdens største metalmagasin, Metal Hammer, så er APHYXION ikke et band der forfalder til genredefinitioner. Det blev bevist med deres seneste album, Aftermath, som bevægede sig i grænselandet mellem dødsmetallen og metalcore – noget, der skabte et lydbillede, der tog bandet til helt nye højder. Aftermath fejede hen over den europæiske heavy-scene gennem 2017 og 2018, og albummet streamede mere end 4 millioner gange, alt imens bandet spillede over 100 shows rundt omkring i Europa. Ikke mange metal-bands kan sige, at de skal til at udgive deres tredje album i en alder af 24 år, men det er præcis det APHYXION er i gang med, med den kommende fuldlængdeplade, Void.

APHYXION har perfektioneret og fuldendt deres lyd med sange, der kommer til at varme mangt en nakkemuskel, råbe mange stemmer hæse og slide replay - knappen helt i bund. Void præsenterer en mere moderne og alternativ sangskrivning – et modigt skridt for bandet, der træder længere væk fra den dødsmetal - lyd, der formede bandets første sange for mere end 12 år siden.

En af de størsteændringer i lyden opstod tilfældigt ved opdagelsen af Jais’(bassist) sangstemme. Jonas Haagensen, sangskriver og guitarist fortæller:

”Vi har kendt hinanden siden vi var 12-13 år gamle. Nogle gange kommer de største overraskelser bare de folk, man tror man kender allerbedst. Vi anede ikke at Jais kunne synge. At kunne bruge det i skabelsen af det nye album, har skabt en helt ny dimension for vores musik, som vi glæder os til at udforske endnu mere.”

Mens bandets lyd har udviklet sig, er der også sket en stor ændring i lyrikken. Void er det mest personlige album, APHYXION nogensinde har skrevet. Forsanger Michael Vahl, der skriver alle tekster, har været igennem en hård periode, hvilket har skabt grobund for teksterne i de 11 sange, der udgør Void.

”Det meste af lyrikken i sangene er bogstaveligt talt bare notater fra dagbogen fra en meget mørk periode af mit liv,” 
forklarer Vahl.

”Lige efter udgivelsen af det sidste album ramte jeg en mur. Jeg isolerede mig selv i min lejlighed i mange, mange dage ad gangen, med meget lidt søvn og uden kontakt til omverdenen. Det var der, jeg skrev alle teksterne til Void. Det er en meget ærlig ting for mig at udgive den her plade – og på en måde også lidt en lettelse.”

Albummet er produceret af Jonas Haagensen og mixed / mastered af Jacob Hansen (Aborted, Volbeat, Amaranthe). APHYXION er et prominent liveband, der har varmet sværvægtere som Metallica (foran 16.000 publikummer), Soilwork, Hatebreed og Soulfly, ligesom de har optrådt på verdens største metalfestival, Wacken Open Air, som det yngste band nogensinde, ligesom de har gæstet anerkendte danske festivaler som Smukfest og Copenhell. Bandet har desuden vundet en lang række priser gennem tiden, og er blevet nomineret til endnu flere – herunder Gaffa Prisen og Danish Rock Awards.

Arrangør: NygadeHuset - i samarbejde med det regionale spillested Sønderborghus


Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All