Græsrodsgårdens arrangementer

Påskeferie med irsk dans og musik 2019

Græsrodsgården

17. april 2019, 16:00 - 21. april 2019, 12:00

Har du lyst til at opleve en påskeferie med irsk dans og musik, så er chancen her! Vi har gode instruktører, hvad enten du vil spille, danse eller begge dele. Eller måske vil du bare nyde at se på!


Læs mere
Har du lyst til at opleve en påskeferie med irsk dans og musik, så er chancen her! Det er i år 19. gang at vi gennemfører påskearrangementet med irsk musik og set dance på Græsrodsgården som er en gammel landsbyskole der ligger i den lille by Bregninge mellem Jyderup og Kalundborg (se www.graesrodsgaarden.dk). Besøg vores side Græsrodsgårdens venner på Facebook og se billeder fra tidligere arrangementer. Bortset fra dans og musik bliver der masser af tid til sang, hyggeligt samvær, gåture i den smukke omegn, kortspil, gastronomiske udfoldelser i køkkenet og hvad man ellers kan finde på at beskæftige sig med. Vi bor på sovesale og alle hjælper hinanden med at lave mad og andre praktiske gøremål i en hyggelig og afslappet atmosfære. Irsk set dance minder meget om almindelig kvadrilledans, men er ”krydret” med diverse steps og andet fodarbejde, som gør dansene meget flotte og danserne ret svedige. På baggrund af erfaringer fra mange års ø-lejre på Omø og påskeferier på Græsrodsgården arrangerer vi et kursus, hvor man kan få en forsmag på set-dansen og samtidig høre en masse god irsk folkemusik. Danseinstruktionen er tilrettelagt så både helt nye og gamle garvede dansere kan få et udbytte af at deltage. Oplev som et af de eneste steder i Danmark at danse irsk set dance til live-musik i flere dage i træk. Udover at spille til dansen, tilbyder vore dygtige musikere at vejlede dig i din egen musikalske udfoldelse, uanset om du er ny på dit instrument eller gammel og garvet med lyst til nye udfordringer. Kendetegnende for arrangementet er den akustiske musik. Ane Luise Madsen fra Copenhagen Irish Set Dancers vil stå for danseundervisningen, og musikken ledes med kyndig hånd af Bjarne Gregers Schmidt (banjo og bouzouki), kendt fra bl.a. Trad Lads, Stine Jensen (violin) kendt fra bl.a bandet Magnifik, der spiller Balkan og Klezmermusik. Stine har før været igangsætter i påsken, og har gennem tiden spillet meget forskelligt folkemusik herunder en del irsk. Jette Kristoffersen fra Græsrodsgårdens kollektiv vil holde sammen på alle løse ender. Vi mødes onsdag til aftensmad og tager hjem søndag ved middagstid når vi er færdige med at rydde op – slutrengøring med i prisen, men oprydningen slipper vi ikke for. Man kan komme til gården med bus 520 fra Holbæk og Kalundborg og med bus 542 fra Jyderup station. Adressen er Bregningevej 6, Eskebjerg. Se rejseplanen www.rejseplanen.dk Husk: Sovepose/dyne, lagen, musikinstrumenter, dansesko og godt humør, men lad dine kæledyr blive hjemme. Billetten der dækker undervisning, mad, ophold, afslutningsfest og slutrengøring, Afbudsregler: Afbud over 14 dage før start: Alle penge retur bortset fra 100 kr. Afbud 14-7 dage før: Halvdelen minus 100 kr. retur Afbud under 7 dage: Ingen refusion Yderligere oplysninger: Jette Kristoffersen tlf. +45 23286658 jette.hk@get2net.dk

Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All