Culthus

Snusekurser – Billedkunstworkshops for de nysgerrige, forår 2019

Kulturfabrikken, Industrivej 10, 4800 Nykøbing F.

27. april 2019, 09:30 - 26. maj 2019, 14:00

Kan du lide at være kreativ, men ved ikke helt, om dét at gå på et hold er noget for dig? 



Læs mere

Eller har du gået til billedkunst før og er blevet nysgerrig på endnu mere?

Så er det nu, du skal slå til. Billedfabrikken opstarter ’Snusekurser’ - for dig, der vil snuse til forskellige kreative metoder.

Kurserne er for alle fra 10 år og op.

Vi afholder tre kurser: ’Tegning og maleri’, ’Tryk og print’ og ’3D-skulpturer’. Man kan vælge at være med på et enkelt, to af kurserne eller alle tre. 

Pris: 200 kr. inklusiv materialer – hvis man deltager i alle tre workshops, kan man komme med for 500 kr.

Tegning og maleri

27.-28. april Kl. 9.30- 13.30
Underviser: Dorte Klingberg

På kurset skal vi både tegne og male. Vi har det sjovt og bliver udfordret, når der leges med forskellige materialer i øvelser, alle kan være med på. Der skal tegnes med blyant, kul og flydende tusch – og så skal der males. Maleri er en spændende verden med mange udtryk og her er det dig, der fører penslen. På kurset får du tips og tricks til, hvordan du kommer i gang med et billede og så skal der ellers eksperimenteres og leges med pensel og farver. 

Tryk og print
11.-12. maj kl. 10.00-14.00
Undervisere: Dorte og Henriette 

Tryk:
Lær enkle grafiske teknikker, du kan lave derhjemme på spisebordet.

Når du arbejder med en grafisk teknik, kan du lave flere billeder af samme motiv, så du kan rigtigt få lov at lege med forskellige farvekombinationer og serier - der er ingen grænser for, hvor mange du kan trykke. På kurset skal vi både snuse til højtryksteknik med skumplader i sort/hvid og farvetryk og dybtryksteknik med søm/nål og pap.

Print:
Kan man koge en bog? Ja, man kan!

Vi skal lave vores egne bøger af papir med en kombination af plantetryk og grafisk arbejde. På kurset lærer du om den spændende Ecoprint-teknik, hvor man trykker med planter og du lærer at sætte det sammen med grafiske elementer, så du efter kurset står med din egen personlige bog med smukke farver og et skarpt grafisk udtryk.

Du skal have dine egne planter med, der har ligget fladt natten over.

 

3D-skulpturer
25.-26. maj kl. 10.00-14.00
Undervisere: Finn og Gitte K 

Kom og lav din egen skulptur. Vi arbejder med 3D-skulpturer og slipper fantasien løs med figurer i beton og fiberbeton. Hvad med for eksempel at lave din egen personlige havenisse? Et fuglebad? Fugle og dyr? Eller hvad med en abstrakt installation til haven? Kun fantasien sætter grænser.

Vi starter med en lille opgave, hvor vi lærer teknik og materiale at kende. Herefter kaster vi os ud i hver vores kreative udfoldelse.


Arrangementet er ikke åbent

Kurv Alle beløb i DKK

0,00 Total

Gensend billetter

Oplys din e-mailadresse, så gensender vi dine billetter.

All