Spørgsmål og svar

Køb af billetter

Inden du går i gang med at købe billetter er det en god idé at have deltager- samt kreditkortoplysninger parat, da der er begrænset tid, på typisk 10-25 minutter, til at gennemføre et køb før billetterne kan gå til en anden.
For at få adgang til det arrangement hvor du har købt billetter eller tilmeldt dig, er det vigtigt at du udskriver og medbringer de tilsendte billetter, da det er dit bevis på at du rent faktisk har købt billet.
Billetten åbnes og udskrives med Adobe Acrobat Reader - hvis du ikke allerede har det installeret, kan du hente den seneste version gratis hér: http://get.adobe.com/reader/,
Hvis linket ikke kan åbnes anbefales det først at prøve at skifte sin standard Browser ud til enten Safari eller Chrome.

Hvordan behandles mine personlige data?

De personlige data som du indtaster i forbindelse med et køb er Place2Book ApS ene indehaver af, og ingen af disse data videregives eller videresælges til tredjepart.

Dine data vil altid være synlige for arrangøren af det arrangement som du har købt billetter til, så arrangøren har mulighed for at kontakte dig vedrørende evt. aflysning, flytning eller andre vigtige detaljer vedrørende dit køb.

Dine personlige data er omfattet af loven om behandling af personoplysninger, og Datatilsynet fører tilsyn med at loven overholdes. Se mere på: www.datatilsynet.dk.

Hvad gør jeg hvis jeg har mistet min billet?

Hvis din billet er bort kommet og du ikke længere kan finde den mail du modtog, kan du kontakte arrangøren og få den fremsendt igen. Hvis du har mistanke om at din billet er blevet stjålet kan du også kontakte arrangøren, som kan annullere den tidligere billet og lave en ny billet til dig.

Kan man få refunderet billetterne?

I henhold til "Lov om visse forbrugeraftaler § 17 stk. 2 jf. § 9 stk. 2 nr. 2a" er køb af billetter ikke omfattet fortrydelsesretten, og arrangøren er derfor ikke tvunget til at refundere din billet hvis du skulle fortryde dit køb. Kontakt arrangøren direkte hvis du skulle ønske at få billetten refunderet.

Hvordan betales billetterne?

Alle køb foregår online ved brug af kreditkort. Vi understøtter i dag betaling med følgende kreditkort: Dankort, Visa/ Dankort, MasterCard, Maestro, Visa, Visa Electron, American Express og JCB. Vi accepterer både danske og udenlandske kreditkort. Vi modtager ikke bankoverførsler eller lignende.

Hvordan leveres billetterne?

Dine billetter sendes til dig som et download link på en seperat email. Tryk på linket og udskriv billetterne på en printer, helst i farve og på hvidt papir, og skal medbringes til arrangementet som bevis for dit køb. Hvis linket ikke kan åbnes anbefales det at prøve at skifte sin standard Browser ud til enten Safari eller Chrome.
BEMÆRK: Du skal printe alle sider, da hver billet/side har sit eget deltagernavn og unikke stregkode.

Hvis jeg ikke har modtaget billetterne?

Hvis du ikke efter kort tid har modtaget dine billetter, kan du undersøge om du har et spamfilter som blokerer for mails sendt fra [email protected]. Du kan også kontakte arrangøren for at få denne til at gensende e-mailen med linket til dine billetter.

Kan jeg få billetterne tilsendt med posten?

Arrangøren kan ekstraordinært vælge at tilbyde post afsendelse af billetter, hvilket så oftest koster et gebyr. Hvis arrangøren tilbyder denne service kan du tilvælge post afsendelse undervejs i købsprocessen, på samme side som du indtaster dine personlige oplysninger (navn, adresse, emailadresse m.m.). Hvis du ikke har en printer, kan du udskrive billetterne på flere lokale biblioteker eller f.eks. få en ven til at udskrive dem for dig.

Behøver jeg at oprette en profil for at købe billetter?

Nej, man behøver ikke oprette en profil for at købe billetter igennem Place2Book ApS system. Man skal kun give kundeoplysninger og kreditkortoplysninger for at gennemføre et køb.

Hvordan køber jeg billetter?

En arrangør opretter et arrangement i Place2Book systemet. Herefter viser de et link på deres hjemmeside eller sender et link til kunder. Via dette link kommer du igennem 4 led.
1) Vælg billetter / vælg ydelser til din billet.
2) Personlige oplysninger
3) Betaling - kortoplysninger
4) Kvitttering

Jeg har ikke modtaget min kvitteringsmail.

Hvis du ikke har modtaget din kvitteringsmail i løbet af en time kan det skyldes flere ting.
1) Den emailadresse du tastede ved “Personlige oplysninger” er ukorrekt.
2) Din indbakke er fyldt.
3) Kvitteringsmailen ligger i dit Spamfilter

Send en mail til arrangøren eller til [email protected]

Jeg har ikke modtaget min billet.

Hvis du har modtaget din kvitteringsmail men ikke en mail med linket til din billet kan dette skyldes flere ting.
1) Din indbakke er fyldt.
2) Din mail kan ikke modtaget filer der fylder mere en 1MB
3) Mailen med billetterne ligger i dit Spamfilter.

Send en mail til arrangøren eller til [email protected] HUSK at angive ordrenummer, som står på din kvittering.

Jeg har oprettet min e-mailadresse forkert ved køb.

Hvis du har oprettet din e-mailadresse forkert eller ønsker billetter sendt til en anden e-mailadresse bedes du venligst kontakte din arrangør, som herefter kan hjælpe dig med at få det rettet.

Ændring eller annullering af min bestilling.

Hvis du ønsker at ændre et køb eller ønsker information om hvad muligheden for annullering af et køb bedes du venligst tage kontakt til din arrangør som kan hjælpe dig.

Hvad hvis man tager en kopi af billetten?

Købers navn er angivet på billetten. Billetterne bliver kontrolleret ved indgangen, og det er således kun den første kopi af billetten, som giver adgang. Hvis der findes flere kopier, vil systemet ved indgangen give besked om, at billetten allerede er registreret, og du vil således blive afvist hvis du har givet andre en kopi af din billet. Kopiering af billet er dokumentfalsk og er omfattet af dansk lovgivning. Forsøg på svindel, vil blive politianmeldt.

Der er trukket penge fra min bankkonto

Place2Book ApS har trukket penge på min konto. Hvad gør jeg? På www.place2book.com kan du indtaste dit transaktions nr. på 6-7 cifre som står på dit kontoudtog. Så kan du se det køb trækningen drejer sig om.
Du kan også henvende din til Place2Book ApS via mailen [email protected] Husk på at Place2Book ApS kun er system udbydere og ikke arrangører så du har købt billet til et arrangement eller lignende af en anden end Place2Book ApS.

Oplysning om klagemuligheder

En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos os kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse [email protected].